|

Gedemælk obligatorisk i lærerværelser i muslimske friskoler.

Efter at et flertal i byrådet i Randers Kommune var blevet enige om, at ‘svinekødet skal være en del af de kommunale institutioner’ svarer landets muslimske friskoler med en opsigtsvækkende beslutning.

gedSammenslutningen af muslimske friskoler indfører gedemælkskrav til kaffen på lærerværelserne i landet.
På et internt arbejdspapir, som zeitung.dk kom i besiddelse af står der, at kravet blev indført, efter en del henvendelser fra lærerne.
Formanden for sammenslutningen, Ahmad el Kofti, bekræfter, at skoleinspektørerne på samtlige muslimske skoler har fået besked om at meddele kantineleverandører om den nye levering.
“Ged er en dejlig dyr. Mange af vores elever og lærere voksede op i tæt samspil med disse dyr. Så, hvorfor ikke servere det nostalgiske gedemælk?” sagde Ahmad el Kofti til zeitung.dk.

Vild jubel i Gedefarm
Carsten Valle Vangkjær, som driver en gedefarm i Herning jubler over det nye tiltag. ”Jeg har 3 tusinde geder. Jeg sælger kødet, men mælken har jeg ikke rigtig kunne tjene penge på indtil nu. Takket være de mange muslimske borgere i landet kan jeg nu tjene mere på mine ged,” siger han til zeitung.dk på telefon. Carsten Valle Vangkjær håber også, at muslimske skoler indfører gedemælkskrav i skolekantiner også.

Bookmark/share via AddInto

Tags: , , ,

Leave a Reply