|

Det er danske TV-programmer, der lokker flygtninge til Danmark

Hvis man går og tror at det er de danske velfærdsydelser der er årsag til at flygtninge søger mod Danmark, må man tro om igen..

Det har nemlig vist sig at det er nogle danske TV-programmer, der lokker flygtninge til Danmark.

En gruppe journalister i de små feriebyer i det vestlige Tyrkiet har på egen hånd lavet en undersøgelse blandt flygtninge, der venter på at sejle over til Grækenland. Derfra skal turen så gå videre ind i EU.

bagedyst”Flygtninge fra Irak, Afghanistan og Syrien vil gerne videre til Danmark, når det nu engang lykkes dem at krydse Ægæerhavet viser vores lille undersøgelse. De har hørt om nogle danske tv-programmer, som skulle være enorm spændende og berigende,” siger en af de journalister fra den gruppe der har foretaget undersøgelsen.

Undersøgelsen er lavet i perioden mellem den 10. og den 25. august og omfattede 1324 flygtninge i alderen fra 20 til 45.

“Hvem sagde Vuf” hitter
”Jeg har set nogle af de udsendelser hos nogle danske udsendte soldater. Og de er enorm gode. Vi har ikke adgang til dansk tv i vores kabelnet. Vi kan heller ikke se de udsendelser på nettet, da det er forbudt at se andre landes tv på internettet. Så jeg samlede min familie og besluttede at tage til Danmark, for at få lov at se de programmer uden problemer” siger Wahad til Zeitung.dk i et telefoninterview. Wahad er selv vild med ”Hvem Sagde Vuf”, mens hans kone foretrækker ”Den store Bagedyst” oplyser han.
Experterne siger, at resultatet af undersøgelsen er geografisk bestemt. “Her i Tyrkiet hitter “Hvem sagde Vuf” bladt de flygtninge fra mellemøsten, men hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse i blandt afrikansek flygtninge på Afrikas nordlige kyster ville “Den store Bagedyst” klart vinde” siger de.

Spændende udfordring
Kommunikationskonsulet Karsten Valle Vangkjær undrer sig over undersøgelsens opsigtsvækkende resultat, “Det er jo spændende. Nu skal danske politikere så finde ud af hvad de kan stille op for at forhindre, at flygtninge vælter ind over vores grænser for at se tv,” siger han til zeitung.dk

– Hvad kan politikerne gøre?
– Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at integrationsministeriet sender en masse DVD’er til Tyrkiet, så de potantielle flygtninge kan se de udsendelser der i stedet for at begive sig på en farlig rejse. Jeg kan ikke forestille mig at det vil lykkes danske politikere at tage de programmer af plakaten.

(zeitung.dk)

Bookmark/share via AddInto

Leave a Reply