|

Dansk ”Random pige” får hovedrolle i Hollywood film

randomEn dansk pige, som ingen hidtil har lagt mærke til, får hovedrollen i en stor Hollywood satsning. Gurli Jensen – Andersson chokerede den internationale filmverden, da det blev afgjort, hvem der skulle spille hovedrollen i filmen, som har arbejdstitlen ”Beyond the Clouds”.

Ingen kender hende

Grunden til undren, både i Danmark og ude i den store verden er, at Gurli Jensen – Andersson levede sit liv som ”Random Pige” i sit 21 år lange liv. “Ingen inviterede mig til børnefødselsdage, da jeg gik i folkeskolen. Jeg var heller ikke til at få øje på i gymnasiet. Ingen inviterede mig til fester, ingen tilbød noget som helst hjælp til mig i forbindelse med mine studier. Jeg har heller ikke haft en kæreste,” siger Gurli Jensen – Andersson på telefon fra San Francisco.

Zeitung har kontaktet rektoren og lærerne på Gladsaxe Gymnasium, for at høre lidt nærmere om Gurli Jensen – Andersson, men hverken rektoren eller lærerne på skolen kan huske Gurli, selvom der kun var gået to år siden hun blev student fra det selv samme gymnasium.

Studiekammeraterne: Hvem er Gurli?

Zeitung har også talt med nogle af Gurlis studiekammerater fra 3.Y, men det er ikke lykkedes at tale med en eneste af de elever fra 3.Y, der kan huske Gurli. “Jo hun havde vist nok oprettet en facebook profil, men hun har aldrig fået nogle likes for sine billeder. Heller ikke på twitter har hun ikke fået en eneste follower” siger Louise, og tilføjer, at at hun har fulgt hjem med hende en enkelt gang.

 

Bookmark/share via AddInto

Leave a Reply