|

Nej til etableringsstøtte til museum for ministergaver

Egaven gruppe borgere fra Sydhavn har fået nej til deres ansøgning om etablering af museum for ministeroverdragelsesgaver gennem tiderne.

Formuleringen på afslagsbrevet er ikke til at tage fejl af. ”Grimme genstande, der af fantasiløse politikere, gives som gaver ved ministerskift kan ikke være et tema for et museum, ligesom ministeriet heller ikke er overbevidst om de omtalte genstande vil tiltrække publikum, derfor må vi meddele, at ansøgning om 1,5 mio. kroner ikke er imødekommet. Vi takker for henvendelsen og ønsker Dem held og lykke med projektet”

Dette var indholdet i det deprimerende brev, som en gruppe borgere i Københavns Sydhavn fik her til morgen.

”Der sker ikke en skid kulturelt i Sydhavn. Derfor fandt vi på, at vi kan ommøblere et nedlagt værtshus til museum, hvor vi kan udstille de gaver, som nye og gamle ministre giver til hinanden” siger Carsten Valle Vangkjær.

Embedsmanden, som har skrevet afslagsbrevet siger til Zeitung.dk, at ministergaver er fantasiløs og der har ikke været udvist kreativitet siden cykelhjelmen ved Poul Nyrups overdragelse af statsministerposten til Anders Fogh Rasmussen.

”Helt ærlig! en pattegris, en dåse tun og en t-shirt. Hvem gider gå på museum, for at se på dem?” siger han. ”Måske skal de begynde at samle på “selfies” af politikere, så de kan lave en fotoudstilling” tilføjer han

Bookmark/share via AddInto

1 Response for “Nej til etableringsstøtte til museum for ministergaver”

  1. henning says:

    ja det var måske ikke så tosset en ide, så kan få at se hvor dumme og ideforladte personer vi har i regeringen og folketing

Leave a Reply